Brændeovne

 Brochuremateriale om brændeovne og pejseindsatse kan bestilles nedenfor direkte hos producenten 

Producenter:   LOTUS HEKLA METEOR
Kategorier:

Brændeovne og Pejseindsatse


Dags dato samarbejder vi med Lotus Heating System,  Hekla Maskinfabrik og Meteor Herning A/S om brochureformidling.

Lotus Heating System A/S fremstiller brændeovne og pejseindsatse, der er gennemført kvalitet fra inderst til yderst. Indvendige materialer af bedste kvalitet, og udvendig smukt og funktionelt design.

Hekla ApS fremstiller brændeovnen BEKKASINEN som i 1993 blev tildelt 
ID prisen
. Dette er en anerkendelse fra førende danske og udenlandske designere og teknikere, for den originale og effektive konstruktion, og for det gode og enkle design.

Meteor Herning A/S fremstiller alle pejseopgaver efter individuelle mål. Det betyder selvfølgelig at den bestilte pejs altid passer til det angivne mål, og at det er muligt at tilføje eller udføre individuelle ønsker.

 

 

BEKKASINEN fra Hekla

Specialmodel fra Meteor

Hvis brændefyring kun er tænkt som et supplement til jeres hus varmeforsyning, er en god brændeovn den bedste løsning. Der findes mange brændeovne -modeller på markedet og den bedste måde at sammenligne på er at besøge nogle af de mange pejsecentre. Udover en bedømmelse af de fyringsmæssige egenskaber ved de forskellige modeller skal brændeovnen jo også fungere som et møbel i stuen, så design og udseende er heller ikke uvæsentligt.

Der er imidlertid en række andre faktorer, der skal tages i betragtning før man bestemmer sig. Brændeovnens størrelse og kapacitet skal passe til det stueareal den skal varme op. Er huset meget stort, vil det ofte være bedre med to små ovne i stedet for én stor.

Er brændeovnen for stor, tvinges man til at skrue for meget ned for lufttilførelsen. Så brænder ovnen uøkonomisk og ufuldstændigt, og hele besparelsen ved at fyre med brænde går op gennem skorstenen som uforbrændte gasser og sod. Et af de væsentligste problemer ved en brændeovn er at kunne afstemme ydelse og god forbrænding. Derudover er fordelingen af varmen fra brændeovnen også vigtig. Man kan groft skelne i mellem 2 principper: Stråleovne og konvektionsovne. Meget få af de ovne der produceres idag er stråleovne. Stråleovne har den ulempe, at jo større areal den skal opvarme, jo varmere bliver ovnens overflade og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Konvektionsovnene, som altså er de mest almindelige på markedet idag, har gennemgående luftrør eller en udvendig kappe, som er åben for oven og for neden. Som betegnelsen siger, omdanner denne type ovne strålevarmen til varm luft. Da brændeovnen altså trækker koldere luft ind for neden og sender den opvarmede luft ud for brændeovnen, cirkuleres luften i rummet. Derved fordeles varmen bedre end ved stråleovnene.

Selv om en brændeovn gerne må se pæn ud, så bør man først og fremmest se den efter indvendig. Det er nemlig vigtigt, at der kan opnås en høj temperatur, der hvor røggasserne skal antændes. Og det kan kun ske ved, at der er isolering indvendig og udmuring med ildfaste sten. Stenene er vigtige, da de dels beskytter isoleringen og dels holder på varmen så nyt ilagt træ hurtigt antændes. Man kan få en idé om ovnens effekt ved at se på de indvendige dimensioner. En brændeovn med plads til meget brænde vil også give meget varme fra sig, når den brænder rigtigt. Og er dens udvendige overflade ikke afpasset efter brændkammerets størrelse, vil røgtemperaturen sandsynligvis blive for høj med dårlig udnyttelse til følge.

Generelt kan man sige, at det er næsten umuligt at fyre lidt i en stor brændeovn med et stort brændkammer Derimod vil en stor tung ovn med et lille brandkammer have større mulighed for at fungere med lav ydelse og en god forbrænding, fordi ovnens "masse" hjælper med at stabilisere temperaturen. Dette princip er udnyttet til fulde i de såkaldte masseovne.

Hvis man vil være helt sikker på at kvaliteten er i orden, bør man vælge en brændeovn der er DS-mærket. Mærket betyder at ovnen er fremstillet og afprøvet efter reglerne i Dansk Standard for brændeovne (DS-887). Mange DS-mærkede ovne må også opstilles nærmere på brændbart materiale end de generalle krav i Bygningsreglementet. OBS !  mange DS-mærkede ovne kræver en god skorsten med et godt træk, fordi der er stor modstand i disse brændeovne.

Hvis man derimod vælger at købe en brugt brændeovn, bør man sikre sig at lågen slutter helt tæt i falsen og pakningen på lågens inderside er hel og intakt. Lågegreb og hængsler må ikke "slaske". Luftrosetterne skal kunne åbne og lukke tilfredsstillende, Ildfaste sten og røgvendeplader i brændeovnens brændkammer skal være hele og uden revner. Stålpladeovne må ikke være revnet i svejsninger og støbejernsovne skal være tætte i pladesamlingerne. Slutteligt bør brændeovnen være renset for sodaflejringer inden den flyttes.

Ejerforhold:

www.braendeovnen.dk ejes af:

Brændeovne og pejseindsatse
Rahbeks Alle 6
6650  Brørup
Se-nummer: 12 15 04 15
Email:
info@braendeovnen.dk

www.braendeovnen.dk er tilmeldt:

www.google.com

Nedenfor har vi opdelt links i populære søgekriterier. Hvis du klikker på et link, vil du få præsenteret en side, med speciel fokus på det valgte søgekriterie i relation til brændeovne og pejseindsatse. Enkelte af siderne vil ikke adskille sig nævneværdigt fra braendeovnen.dk's officielle startside. De valgte søgekriterier er:

Brændeovne

Pejseindsatse

Træhus

Brændeovn

Pejseindsats

 

 

Lotus Heating System A/S, Stæremosen 22-26, 3250 Gilleleje, Tlf.: 48 30 10 71, Fax: 48 30 10 66

Alle brændeovne fra Lotus lever op til de højeste forbrændingstekniske standarder, og er bygget ekstra kraftigt for at garantere den bedste kvalitet nu og efter længere tids brug. 

Teknik

Alle Lotus brændeovne er konvektionsovne som sikrer en hurtig fordeling af varmen. Det avancerede forbrændingssystem giver en god og miljørigtig CO²-neutral forbrænding. Rudeskyllet fører forbrændingsluften nedover ruden, så du er sikret et flot udsyn til flammerne. Kombinerer du ovnene med den naturlige fedtstensbeklædning får du en ovn der udnytter konvektionsovnens varmespredning optimalt.

Funktion

Lotus har altid haft funktionaliteten for øje. For hvis ikke ovnen er brugervenlig og nem at betjene, skaber den problemer for dig i hverdagen. Derfor er hele funktionaliteten og betjeningen i en Lotus ovn gennemtænkt og afprøvet igen og igen. 

Vores mange års erfaring danner basen for den optimale funktionalitet, som vi kombinerer med design fra en af Danmarks førende arkitekter - Kaare Sølvsten. Derudover bruger vi de bedste bearbejdede materialer. Alle disse ting giver ovnen som indfrier dine ønsker og giver en problemfri betjening.

Hekla ApS, Hovedgaden 90, 8961 Allingåbro,  Tlf.: 86 48 10 84, Fax: 86 48 12 84

Hekla ApS er af Johannes Bech, etableret ca. 1918 som almindelig smedeforretning og med produktion af bl.a. forskellige landbrugsredskaber. 
Brændeovnen BEKKASINEN har været på markedet siden 1922.

BEKKASINEN er topfyret og renlig i brug, da der aldrig falder aske ud på gulvet.

I 1993 blev BEKKASINEN tildelt ID prisen. Dette er en anerkendelse
fra førende danske og udenlandske designere og teknikere, for den originale og effektive konstruktion, og for det gode og enkle design.

Meteor Herning A/S, Teglvænget 16, 7400 Herning, Tlf.: 97 12 48 66, Fax: 97 21 40 90

Specialpejse


Som producent af pejseindsatse, fremstiller Meteor alle pejseopgaver efter individuelle mål. Det betyder selvfølgelig at den bestilte pejs altid passer til det angivne mål, og at det er muligt at tilføje eller udføre individuelle ønsker.

SATURN

- pejseindsatse er håndlavede kvalitetsprodukter til det åbne og det lukkede system. Begge fremstilles udelukkende efter mål.
Saturn gør sig specielt bemærket ved nem optænding, og en miljøvenlig forbrænding ved høj temperatur, som hjælper med at holde den store glaslåge fri for sod.
Saturn leveres også til hjørneopbygning med sideplade til venstre og højre, og kan udbygges efter ønske og behov. Leveres standard med askeskuffe og fast rist.

JUPITER

Jupiter 470/550 er en nyudviklet pejseindsats til brug i nye eller eksisterende pejse. Indsatsen fremtræder med en enkel, glat og tidløs front, som naturligt lader sig indpasse i et moderne miljø, f.eks. som gennemgående pejs med låger på begge sider. 
Hertil kommer at Jupiter modellerne udnytter en kraftig forvarmet forbrændingsluft, som giver en høj miljøvenlig forbrændingstemperatur. Model 550 har 33% større glasareal.

Jupiter 470/550 min. hulstørrelse: H 470/550 x B 562/640 mm.
Leveres med rist i bund og askeskuffe.
Begge fås med sideplade til højre eller venstre.

Der er ikke mere tekst om brændeovne nedenfor denne her linie.