| Kategorier: |
|
Retur til forsiden med brændeovne Dioxinforurening fra private brændeovne (Kilde: Miljøstyrelsen)Miljøstyrelsens nye dioxinrapport viser, at bl.a. private brændeovne bidrager til dioxinforureningen. Derfor indleder Miljøstyrelsen nu en landsdækkende informationskampagne for at lære brændeovnsejerne, at de kun skal fyre med rent træ - ellers ryger miljøet! Mælkekartoner, malet og imprægneret træ, tryksager og plast er skrald, der hører hjemme i affaldsspanden - ikke i en brændeovn! Sådan lyder budskabet i Miljøstyrelsens nye informationskampagne "Fyrer du med skrald - ryger miljøet!". Det er en kendt sag, at forbrænding af affald udvikler miljø- og sundheds-skadelig dioxin, men nu er der for første gang i Danmark sat fokus på, at også private brændeovne udvikler dioxin. "Problemet er, at mange mennesker ikke er klar over, at det skader både miljøet og folkesundheden at fyre med f.eks. mælkekartoner og tryksager i en brændeovn. Det handler kort og godt om, at private brændeovnsejere kun skal fyre med rent træ. Tænde op med kvas eller pindebrænde og i øvrigt bruge så lidt avispapir som muligt. Så får man en god og miljøvenlig varme. Så enkelt er det!", siger Miljøstyrelsens direktør Steen Gade. Dioxin er en populær betegnelse for en række giftige forbindelser, der blandt andet udvikles ved afbrænding af affald. Dioxin er svært nedbrydeligt i naturen og opkoncentreres i fedtvævet hos fisk, pattedyr og mennesker. Dioxin er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og kan give fosterskader. "Der gøres allerede en markant indsats for at nedbringe udslippet af dioxin fra vores affaldsforbrændingsanlæg. Men den nye dioxinrapport peger på, at det også er nødvendigt at gøre en indsats hjemme i stuen", siger Steen Gade, der er overbevist om, at bedre oplysning vil nedbringe dioxin-udslippet fra de private brændeovne. De væsentligste kilder til dioxinforureningen i Danmark er affaldsbrændingsanlæg og anlæg, der omsmelter stål- og aluminiumsskrot, men også private brændeovne og gårdfyr bidrager til dioxin-forureningen. Den nye kampagne indgår som en del af den samlede indsats fra regeringen for at få nedbragt dioxinforureningen. Kampagnen indledes den 1. februar og kører frem til sommer og bliver afviklet i samarbejde med Skorstensfejerlauget og de største brændeovns-producenter og -forhandlere i hele landet. |
Omhyggelig fyring med det rigtige brændsel i brændeovne kan gavne både miljøet og pengepungen. Men det kræver, at både ovnen og forbrændingen er god. Siden energikrisen i 70´erne har mange anskaffet brændeovne, og i modsætning til tidligere eksisterer der i dag en dansk standard for brændeovne, der sikrer, at forbrændingen ikke forurener nærmiljøet.
Når du som forbruger vælger at købe DS-mærkede brændeovne, er der sikkerhed for, at en brændeovn overholder sikkerheds- og miljømæssige krav. Hvis man vælger en DS-mærket brændeovn i passende størrelse, kan en brændeovn, hvis fabrikantens brugsanvisninger følges, afbrænde træ med en høj udnyttelse af dette og med en minimal belastning for miljøet. Opstillings- og brugsvejledning indeholder praktisk talt alle de oplysninger, en almindelig forbruger har behov for.
Miljøanbefalingen for fyring med DS-mærkede brændeovne er derfor ganske enkel; Følg brugsanvisningen !
God forbrænding kræver god varme. Hele
kunsten er at skabe så høj temperatur i brændeovne som muligt. Det
giver ren forbrænding - klare gule og blå flammer uden sod - og fuld
udnyttelse af træets energi.
1. Brændet skal være tørt!
Vand køler brændeovne og giver uren forbrænding. Brændets vandindhold må højst
være 20%. Ellers får man ringe varme, sur røg i stuen og sodbelægninger
på ovnens glasrude. Alle former for nåletræ
og løvtræ, herunder frugttræ kan anvendes som brændsel, blot træet er
tørt og har den rigtige størrelse. Brænde, der opbevares overdækket
udendørs, har et vandindhold på 10-20 % afhængig af årstiden.
2. Tag brændet ind et par dage før det skal bruges!
Tag gerne brændet ind i stuen et par dage før det skal bruges, derved
choktørres overfladen. Dunk stykket mod noget hårdt, så de værste
biller og stankelben ikke kommer med ind i brændeovne.
3. Køb tidligt og opbevar brændet korrekt!
Træ kræver tid til at tørre. En korrekt lufttørring varer ca. 2 år.
Opbevar brændet savet og kløvet. Derved sikrer de en hurtigere udtørring,
da små træstykker tørrer meget hurtigere end store stykker. Husk barken
er helt tæt. Opbevar brændet på et luftigt, solrigt sted, beskyttet mod
regn. Undgå at dække brændestablen med plastik, da fugtigheden således
ikke kan komme ud. Undgå ligeledes at stable brændet indendørs, da det
her nærmere rådner end tørrer på grund at utilstrækkelig ventilation.
4. Ved optænding skal en brændeovn varmes hurtigt op!
Det er meget vigtigt for de avancerede forbrændingssystemer i brændeovne, at man nøje
studerer betjeningsvejledningen. Den rigtige optænding sikrer at en brændeovn
hurtigst muligt når op på sin arbejdstemperatur.
5. Brug ikke for store stykker brænde!
Der bør være luft imellem brændet og væggene i brændkammeret. Så kan
hele brændestykket varmes op og brænde på én gang. Til de fleste
brændeovne
bør brændet ikke være længere end 30 - 33 cm og ikke tykkere end 6 - 8
cm.
6. Fyld ovnen korrekt!
Når træ opvarmes afgiver det gasser (røg). De kræver, ud over høj
temperatur, lufttilførsel for at brænde. Hvis der er for meget brænde i
brændeovne kommer den til at mangle luft, og uforbrændte gasser strømmer ud af
skorstenen som røg. Ved korrekt forbrænding kan man stort set hverken se
eller lugte røg fra skorstenen; afledt af brændeovne.
Link til:
Brændeovne: Teknologisk institut
Brændeovne, der er DS-mærket, afprøves i Energilaboratoriet hos Teknologisk Institut. Prøvning foretages nu efter EN 13240, som er grundlaget for at opnå DS-godkendelse fra Dansk Standard.